Den Rumænske virkelighed

Posted on

1/3 af Københavns hjemløse kommer fra Rumænien, halvdelen af disse er ‘almindelige’ rumænere, den anden halvdel er romaer!” sagde præsten. Jeg sidder til foredrag om “Kirken i soveposen” i Bavnehøj Kirke, som en del af min research inden jeg graver mig dybere ned i hjemløsemiljøet. Korshærspræst Birgitte Jeppesen fortæller mere om disse udenlandske hjemløses udfordringer fx “Du kan få gibs på, hvis du brækker en arm, men du kan ikke få gibsen af, for det kræver et gult sygesikringskort og det kan du kun få, hvis du har fast adresse” – dette får mig til at tænke: “Måske skal jeg slet ikke lave noget om de Københavnske hjemløse nu, måske skal jeg snarere se, hvor nogle af disse kommer fra og måske bedre forstå, hvorfor de er hjemløse her fremfor, at være i deres hjemland.

7 måneder senere står jeg i Lugoj i Rumænien, ansigt til ansigt med fattige familier og børnehjemsbørn – ansigt til ansigt med noget, der på overfladen ser ganske normalt og almindeligt ud, men bare ikke er det. Fabriksarbejdere der ikke tjener mere end til huslejen og lidt mad, fattige familier der har endnu mindre og børnehjemsbørn der er blevet efterladt og kæmper med social udstødelse og dét (åbenbart) at være uønsket.

Jeg mødes med den frivillige organisation “Rumæniens Projektet af 1992” (RP92), følger deres arbejde og ser det positive impact deres arbejde gør ……. og at hjælpen kommer frem til værdigt trængende.

Endnu en gang skal jeg kæmpe mod mig selv, endnu en gang skal jeg prøve at forstå, hvorfor jeg reagerer som jeg gør og prøve, i situationen, at overkomme dette og komme videre i min færd.

Fotoforedraget indeholder udover fortællingen om de fattige familier og de overgivne eller efterladt børnehjemsbørn også fortællingen om Gheorghita, en rumæner i Danmark, som jeg møder en sen eftermiddag i Smørum, information om Rumænien som rejsedestination og om de personlige udfordringer man møder, når man rejser alene og er en bekymretype, som helst vil have styr på det dele 🙂

 

Alt i alt, en personlig rejsefortælling masser af fantastiske billeder.

 

Læs mere om fotoforedraget her: https://daneontour.dk/foredrag/den-rumaenske-virkelighed/

Læs mere om foredragsholderen her: https://daneontour.dk/om/

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Den Rumænske virkelighed

Den Rumænske virkelighed

Baggrund:

I 2012 valgte jeg, at tage til Rumænien og besøge fattige familier, børnehjemsbørn samt se en frivillig dansk hjælpeorganisations arbejde på stedet.

Det var en rystende oplevelse! Jeg forventede, at komme ned til et samfund, hvor alle levede i armod og fattigdom. Men det jeg faktisk så var et samfund, som var rimelig organiseret med dagligvarebutikker som vi kender dem fra Danmark, restauranter, kirker og alt hvad der skal til for, at have en rimelig dagligdag.

Folk på gaderne gik nogenlunde klædt som vi kender det fra vores dagligdag ………… men man skulle ikke mange millimeter ned under overfladen eller væk fra alfarvej før, at det var et noget andet billede som tegnede sig. Fattige familier som lever på minimumsgrænsen – børnehjemsbørn som har husrum, men meget lidt hjerterum – et prisniveau på fødevarer, som den arbejdsløse og den enlige fabriksarbejder har svært ved at betale.

Turen gennemførtes til dels for, at forsætte mine udfordringer (fra Chernobylturen) af mig selv på områder jeg aldrig havde prøvet før samt udfordre mig selv på nogle af mine egne grænser ift andre mennesker, uvante situationer, dét at tage problemerne når de opstår og ikke forlods, at være alene i fremmede omgivelser, kommunikere på et uvant sprog, socialisere med fremmede – ting som for andre måske er det nemmeste i verden, men som for mig har været svært.

Turen blev også gennemført for, at prøve noget helt andet end det rolige, rutineprægede og sikre liv som de fleste af os fører og også denne gang, gå helt over i den anden grøft, i hvert fald i min målestok 🙂

Indhold:

De 5 hovedtemaer i foredraget er:

  • Min personlige rejse, med de udfordringer og oplevelser dette indebærer.
  • Rumænien og Lugoj
  • De fattiges kår
  • Børnehjemsbørnenes vilkår
  • Hjælpeindsatsen – gør den en forskel?
Der kan efter aftale lægges fokus og tid dér hvor det måtte passe forsamlingen bedst. Ofte giver dette dog naturligt sig selv, da spørgsmål undervejs er mere end velkomne.

Form:

Dette er et foredrag, hvor jeg går “all in” med min person, min baggrund, mine holdning, mine udfordringer, mine stærke OG svage sider – og dét, at gennemføre foredraget er en udfordring i sig selv.

Foredraget tager udgangspunkt i udvalgte billeder ud af ca 1800 mulige samt blogindlæg skrevet live fra Rumænien under turen.

Den samlede blog fra turen kan læses her: Tourblog

Målgruppe:

Målgruppen for dette foredrag er for såvidt alle og kan give mening for såvel den fotointeresserede som den rejseinteresserede og kan også fungere som et positivt “spark” for den, der blot mangler lidt wauw-effekt i sit liv eller måske oplever manglende tiltro til, at man kan mere end man er bevidst om.

Tro mig, jeg er beviset!!

Mark Schiller

FotoExplorer og Foredragsholder

mark (a) daneontour.dk

60 10 12 22

Priseksempel: 2.500,- (op til 25 pers.) + evt. transport.

Varighed: Typisk ca. 2 timer – kan tilpasses efter behov.

Udstyrsbehov: Projektor med HDMI-indgang, strøm til bærbar pc, headsæt med mikrofon ved større forsamlinger …….. og et stort glas vand 🙂