Sygdom, Sortsyn og vejen frem

Jeg er syg! Humøret er sort! Jeg sidder dybt nede i motionshullet, vejer for meget, kan ikke se vejen ud og hospitalet siger, at jeg har 4 måneder til at få styr på mit blodsukker ellers er det bye bye til Kilimanjaro – fuck verden, jeg skal nok finde en vej ud!!

Der er ikke noget nyt i det for mig, når jeg er syg så rammer jeg den humørmæssige bund og bliver sikkert grænsende til ulidelig at være sammen med. Verden er sort og dum og grundlæggende kan det hele rende mig max! Det er nok ikke fuldstændig uforståeligt, jeg er jo i stykker 🙂 Situationen bliver så ikke bedre af, at jeg var til Diabeteskontrol i tirsdags og havde et langtidsblodsukker på 8,5 og lægen må man sige var rimelig præcis: “Hvis ikke du har fået det ned til om 4 måneder, så skal vi have dig over på en anden type medicin og så kan du godt vinke fuldstændig farvel til, at komme på Kilimanjaro!” – forstå mig positivt, det er ikke for at være vulgær, grov eller ubehagelig, men fuck dig doktormand, jeg skal dælme nok komme på Kili og dermed også producere et vægttab og et blodsukkerfald på 4 måneder ………… jeg skal bare lige finde ud af hvordan og det er straks lidt værre 🙂  

 

Årsagen til lægens udmelding skal nok findes i, at jeg stort set ikke har trænet i løbet af sommeren, er kronisk nede i træthedshullet og derfor ikke kan overkomme tanken om træning – jeg løber på ingen måde fra mit ansvar, jeg fortæller bare hvad årsagen er! Jeg skal måske også lige her huske at nævne, at jeg faktisk godt kan lide den pågældende doktormand, så ovenstående skal ikke læses om, at jeg har noget i mod ham, nope, han gør et fantastisk arbejde, det er mig der er problemet 🙂

 

Hånden på hjertet, jeg vidste jo godt den var gal i forvejen, det var jo ikke fordi det var smuttet ud af min bevidsthed og jeg var da også i det små begyndt, at varme op til at gøre noget ved det. Opvarmning er vigtigt, det har jeg en gang lært! Men grundlæggende har jeg bare ikke “sport” i mig, sofaflydning ér bare så meget federe end ekstremsport (altså bortset fra når det vises i TV) og netop ordet federe er det operative i den sætning 🙁

I disse uger arbejder jeg i næstsidste fase af japanturens planlægning og kan godt se, nu ca 3 uger før launch, at jeg skal gøre noget rent fysisk for at kunne holde til de lange travedage derude. Men på en eller anden måde, så er jeg bare ikke i gear til det – i sommerferien _gik_ jeg op af et 330 meter højt bjerg (eller bakke om man vil) i Sverige (Skuruhatt for den kyndige udi det) og jeg var udslidt kvæstet da jeg kom til toppen, naturligvis tog jeg ikke stien, så det er selvfølgelig en del af min gode undskyldning for mit dårlige resultat. På alle måder finder jeg bare research bag den bærbare mere spændende OG nødvendigt, end vaden rundt og smide omkring med mig kalorier ……… men jeg ved godt, at det ikke holder en meter!!

Som nævnt, så startede jeg opvarmningen inden besøget hos lægen og det gjorde jeg ved, at købe mig en dims, faktisk en lille fantastisk dims, nemlig en jawbone 🙂 En Jawbone (UP24 for kendere) er et armbånd, som man bærer “altid” og den holder så øje med skridt, søvn osv.

I softwaren som man installere på sin telefon har man mulighed for, at indtaste oplysninger om fødevareindtag, så man bedre kan holde styr på foder:motion-faktoren, hvilket i mit tilfælde lige nu står i området 100:0 🙂

Dette satser jeg på bliver min indgangsvinkel til et andet liv uagtet, at det bliver en smule op ad bakke. Jeg er jo i dagligdagen beriget med Diabetes 2 OG et rimeligt anstrengt forhold til grønsager, så mine 93.8 kg er ikke opstået af voldsomt hunger efter brocolli og bladselleri, når man kombinere dette med, at jeg også er undersmager (det betyder, at der fx skal mere belgisk chokolade til før det rammer “Pletten) og at jeg iøvrigt mistede det meste af min smagssans for 10 år siden ifm et rygestop, ja så er der vel ikke noget at sige til, at man er i den tunge ende af normalskalaen 🙂

Jeg skriver ingenlunde dette for, at tricke “nåååå, hvor er det synd parameteren” eller “damn, skidt liv” – bare for at beskrive hvor jeg kommer fra, så man måske bedre forstår nogle af mine måske til tider lidt særprægede udsagn.

Det var opvarmningensdelen, hvad så med resten?

Jeg må erkende, at tirsdag var jeg godt langt nede! Vel var beskeden ikke vildt overraskende, men alligevel ramte den på den ufede (ho ho) måde. Det tog et døgns tid af synke, hvorefter jeg blev syg formentlig som følge af for hurtig afkøling efter (over?)træning i mandags – der kan I bare se, det der motion ér bare herrefarligt!! Uagtet, at jeg var langt nede og er syg, så har hjernen knoklet rundt for at finde ud af, hvordan jeg kan vende dette til noget konstruktivt og “projektunderstøttende” og følgende er hvad jeg er kommet frem til.

Jeg vil meget hurtigt tage fat i nogen som forsker i diabetes, for jeg må siges at være arketypen på at sidde stille og ikke foretage mig en dadel – det må derfor være interessant for disse, at følge mig fra dette nulpunkt og til det sted, hvor jeg bliver (bemærk den gramatiske fremtidsform) i stand til, at komme til toppen på Kilimanjaro. Jeg vil også tage fat i nogen, som kan understøtte, styre og monitorere min træning, så det kan dokumenteres hvad jeg gør og hvilken effekt det har. Jeg vil også finde nogen, som kan hjælpe mig med, at få styr på kosten, så det bliver rimelige spændende mad som jeg måske endda kan smage 🙂

Alt i alt, så skal jeg have skabt et hold af interessenter, som kunne have værdi af, at følge min process og dermed også hjælper mig med at komme på toppen af bjerget og helt ærligt, det kan der da komme noget interessant forskning ud af: “Fra sofadyr til bjergløve” og grundtesen må også være, at kan det lade sig gøre for mig, så dybt nede i træthedshullet som jeg er, så kan det lade sig gøre for alle ………… så kender du nogen derude, der kunne være interesseret i, at være med i dette projekt, så tøv ikke men at få dem til at skrive til mark@daneontour.dk.

Mere research skal foretages og flere mails skal udsendes …… men hov, der skulle jo også trænes 🙂 Nå, det må løse sig 🙂

 

Kort om japanturen: Som tidligere nævnt kan man løbende følge planlægningen på daneontour.dk, der arbejdes i disse dage (altså når jeg bliver rask) med dagsplanlægningen på detaljeniveau, så man kan kan faktisk se helt præcist hvor jeg er hvornår. Jeg har været på jagt efter en ny skrivedims, så jeg lettere vil kunne blogge fra turen. Jeg har kigget længe og varmt på Nokia Lumia 2520 med power tastatur, men har desværre ikke rigtig formået at finde økonomien til den, valget står helt simpelt i mellem, at få max med hjem fra Japan eller købe dims og så er valget jo ret let 🙂

Der er ved at komme aftaler i hus om adgang til den lukkede zone, så det tegner lyst i det fjerne.

More to come vedrørende dette 🙂

 

Vi ses ……….