Dag 3 – The long haul og en fantastisk oplevelse

Posted on

Det kan lyde lidt tamt, at man kun har besøgt én jordskælvsby, når man i går besøgte 2 – men jeg tænker alligevel, at besøget må give lidt point uanset, særligt når man har kørt næste 6 timer for at komme dertil – tro mig, det var helt crazy!

Dagen startede tidligt, uret ringede 04:30 og 05:30 var vi ude af hotellel og på vej. Det var sidste dag på Sicilien, så vi skulle fange en båd over Messinastrædet og dermed også få gang i fastlandsdelen af vores tur. Det betød i området af 5 timers søvn og jeg kan i sandhed sige, at “im getting to old for that shit” (og det vil med garanti blive brugt imod mig)!!

Ingen tvivl, Sam var helten i dag, han tog 6 timers kørsel i stiv arm, mens jeg af og til dozede af og fik en mindre lur på turen – dette uagtet, så er jeg også nu pææææænt kvæstet 🙂

Dag: 3
22/11-21

daneontour.dk, et alterego for en ganske almindelig dansker med et ganske almindeligt job, som en gang imellem foretager ganske ualmindelige ting 🙂

FotoExplorer og Foredragsholder – inspirerende fotoforedrag, der giver stof til eftertanke, se daneontour.dk for liste.

Se mere på følgende platforme:

Dagen i dag startede ud i Catania og skulle slutte i Buonabitacolo med blot et enkelt stop i Craco – du har måske hørt om Ruinbyen Craco, det var dét som var hovedmålet.

Byen har været beboet siden år 800 før kristi fødsel og blev grundlagt som reel by i år 1100 – den gang hed den “Graculum” – den har blandt andet været brugt som kulisse i Bond-filmen Quantum of Solace.

I 1920’erne blev byen påvirket af en stor emigrering til USA, som sænkede befolkningstallet betragteligt, bedre blev det ikke i 1960’erne, hvor byen blev ramt af jordskælv ……. og skulle det ikke være rigeligt, så har byen også været udsat for en række jordskred i perioden 1959 til 1972, angiveligt udløst af forsøg på at udvide lokal infrastruktur og kloakering.

Byen blev så usikker at bo i, at de sidste 1800 personer blev evakueret/forflyttet i 1963 – siden da har byen været behovet. Det sjove er dog, at mange af husene forsat er privat ejede.

Mange steder hævdes det, at byen er en “almindelig turistattraktion” – ja, hvis du vil stå ude på vejen og betragte det hele på afstand eller vil have en guidet tour 300 meter langs vejen og tilbage igen, bevares, trods alt på den rigtig side af hegnet …………… det var så ikke lige den model vi valgte 🙂

Det var ikke helt nemt, at komme indenfor det berømte hegn, ikke fordi det er særlig højt, men fordi man har brugt rio-net og sørget for dejlig lange spiser man kan blive spiddet på – gæt selv hvor, no good that is 🙂

Men landet indenfor var det imponerende. Man skal huske på, at lige præcis dette sted, at styrte i grus relativt nemt dvs man kan ikke bare gøre som man lyster, man er nødt til at være superskarp på hvor man går og hvor meget et billede egentlig er værd. Når det er sagt, så kommer man naturligvis ingen steder i verden ved, at sidde ovre i hjørnet og småture – der må gerne tages chancer, men de skal være gennemtænkte og gennemkalkulerede.

For at du kan få et indtryk af byen og dens samlede størrelse, har jeg fået lov til at bruge nedenstående film som Sam har optaget.

Credits: Samuel Frehner

Som du nu kan se, så er der kun én angrebsvinkel og det er forfra, da bagsiden er lodret klippe – og forfra er man begrænset af de mange jordskred, som har efterladt farlige bunker af fodbold-store sten, som kan sætte et større skred igang, hvis man er uheldig.

Craco området er, for den slags bygninger vi pt besøger, meget stort. Det er også stort set umuligt at se det hele, da det vitterlig kan styrte sammen om ørerne på en. Derfor var vi da også et par gange nødt til, at vende om og finde andre veje til de fede billeder.

Men døm selv i nedenstående billedegalleri – og kommenter gerne, uanset hvilken platform du ser dette indlæg på 🙂

I morgen byder planen på bl.a. en forladt mølle fra 18-tallet, den er midt i Sorrento by – basicly er den ikke svær at finde, den er svær at komme ned til og dét vil vi forsøge i morgen, måske bliver det en fiasko, man ved det ikke, men så har vi fået et par oplevelser med i tasken 🙂 Dernæst skal vi forhåbentlig på Vesuvio og så slutter vi dagen af med Napoletansk Pizza – Pizza fra dennes oprindelsesby 🙂

Dagen i morgen bliver væsentlig mere fleksibel i og med, at vi kun har ca 200-250km transport – i dag kom vi op på: 534km

Tour Italy 2021 strækker sig fra Scicilien i Syd til Milano i nord – inkl afstikkere fra hovedruten, omkring 2000km på 7 dage – du finder alle indlæg i TourBloggen her: https://daneontour.dk/2021-road-tour-italy/