Dag 1 – 19/4-26

Rigtig fin nat, jeg havde mine ørepropper med og brugte min buff som sovemaske, så for mig var der ro på sættet hele natten.

Morgenmaden på “Gite Le Chemin vers L’etoile” fylder ikke mange linjer: toastbrød, gryn, kaffe, juice og yoghurter – skulle vist mere eller mindre være standarden på Caminoen.

Up and away 🙂

De første 2 dage på Caminoen skulle være de hårdeste, i dag med en stigning på 20% løbende over 3-4 km – mmmmm, no fun that is!

Jeg var kun lige kommet ud af byen før det blev “stejlt”, nå ja, lad os da få det overstået 🙂

Jeg tog fejl, det var ingenlunde den omtalte stigning, den kom senere med et ordentligt klask. Lad mig springe lige til konklusionen, der er en årsag til at kun 15% af alle pilgrimme starter i Saint Jean Pied de Port – det er afsindig hårdt og suger kræfterne ud af én! Og ja, så er jo nok mere i sofa-form end hiker-form ………

I får måske en lille forestilling om hvor hårdt det var, når jeg fortæller at det tog ca 6,5 time at gå sølle 11km og der blev forbrugt 2.383 Kcal.

På gåturen til “Auberge Borda” mødte jeg og fik nogle rigtig fine snakke med Ian fra England og Ulrikka fra Stockholm i Sverige.

Jeg var udslidt og træt da jeg ankom til “Auberge Borda”, hvor indehaveren var i gang med at briefe de øvrige gæster.

Jeg ved ikke om jeg havde misset et ankomst tidspunkt, for der manglede kun mig og en anden, så var alle tilstede.

Det skal også siges, at “Auberge Borda” var valg grundet alle de positive omtaler, at man sov i sin egen “bås” med gardin foran og at der kun var plads til 14 gæster.

Nå, Lorenzo (som værten hedder) var igang med din introduktionstale da jeg dukker op. Han kigger på mig og spørger, hvem er du? Jeg svarer, at jeg hedder Mark og at jeg har en reservation – han kigger ned i sin bog og siger, at han har ingen reservation på en som skulle hedde Mark. Han spørger derefter hvor jeg har reservere plads og jeg svarer “Auberge Borda” og han siger, det er ikke her, det er 2km længere nede af vejen.

Dér knækkede filmen for mig, jamen jamen, der stod “Auberge Borda” oppe ved vejen …….

“Aim jøst kidding” lød det så på engelsk med fransk accent og hele rummet hylede af grin – det var så den ice-breaker 🙂

Han spurge igen hvad jeg hed og jeg svarede “Mark from denmark” og alle hylede igen af grin og det navn har så hængt ved lige siden.

Engelsk med fransk accent er – im sorry – for morsomt, det er som er være med i en Peter Sellers film – jeg var ved at knække sammen af grin, når Lorenzo fx sagde:

Bed bugs = Bed bøøøøgs

Lunch box = Lunch bøøøøøx

Det er et rigtig godt sted, flot udsigt, god mad og en rigtig god vært!

Rigtig mange går som følge af en eller anden problemstilling eller også er de bidt af the camino bøøøg (Lorenzos ord) – naturligvis er der også nogle der går for hyggen eller sportens skyld.