Dag 0: 18/4-26

Lang dag, tog hjemmefra 730 og rejste først København til Bordeaux med fly, derefter Bordeaux til Bayonne med tog og til sidst Bayonne til Saint Jean Pied de Port også med tog. Egentlig gik det meste vel efter planen, lige bortset fra en r*vb*anan af en fransk stationsmedarbejder lige skulle sende mig i en helt skæv retning, så jeg missede mit tog fra Bordeaux til Bayone med et helt minut – det lyder jo uproblematisk, men med den billet jeg havde, ville jeg først kunne få et tog 2 timer senere og så ville det sidste tog til Saint Jean Pied de Port være kørt.

Eneste mulighed: Køb en ny billet

Og alt derefter gik næsten som smurt – der skulle være et meget hurtig togskifte i Bayone og en god grund til at jeg nåede toget var 3 præster i deres “kutter” spænende derudaf med deres rygsække ……… jeg tænkte præst + rygsæk + tog til Saint Jean Pied de Port = Pilgrimme 🙂

Vidste du iøvrigt, at Pilgrimsrejsen tidligere (også) blev brug som straf/bodsgang? Når fx en ung mand havde gjort noget han ikke skulle gøre, så alt efter forseelsens størrelse, skulle han gå fra denne og til Santiago de Compostella.

Vel ankommet fandt jeg relativt hurtigt mit overnatningssted “Gite Le Chemin vers L’etoile” – et rigtig godt sted. Senere skulle jeg finde ud af, at dette sted har eksisteret 20-30 år og nærmest er en institution ift Camino Frances.

Jeg endte i en lille sovesal med 8 senge, men kun 2 yderligere end mig, nemlig:

Per fra Danmark

Liesl fra Tyskland.

Der var en god forbindelse og der blevet snakket om dette og hint.

Senere da jeg lige skulle have lidt mad hentet i byen (Pokeball, det eneste der lige kunne opdrives som take out) endte jeg tilbage på overnatningsstedet i en snak med Donna fra USA om “King Carrot” – og da dette indlæg skrives med flere dages forsinkelse, så kan jeg godt afsløre, at det er det første mange af amerikanerne man møder spørger ind til.

Donna er pensioneret militærperson og bruger nu sit liv på at skrive bøger og være “anti King Carrot aktivist”

Denne tur er den længste – jeg har i alt 6 uger til at gå de små 800km – det bliver hårdt, både fysisk med også mentalt ift “dem derhjemme”. Skulle det bliver “for hårdt” på den ene eller anden front, så har jeg på forhånd besluttet, at så trækker jeg stikket og tager hjem ……. jeg er i forvejen superhelt, så jeg har intet at bevise 🙂