Dag 2: 20/4-26

Posted on

Træning på flade Amager giver altså ikke alverden, når man kommer til landet med de mange stigninger 🙂

Meeeeen, jeg kommer igennem det selvom det er bankehårdt 🙂

Sidder i en seng på herberget på Roncesvalles og samler på noterne fra de sidste dage – for pokker jeg er træt, så det er meget muligt, at der kommer flere dages indlæg kort efter hinanden og billederne kommer måske først på senere.

Man har travlt på Caminoen, man skal gå, spise, gå noget mere, vaske tøj, i bad mv mv og alt sammen samtidig med, at du holder øje med dit grej, hvis du ikke er så heldig at kunne låse det inde 🙂

Tog afsked med “Auberge Borda” i morges og havde købt en “Lunch bøøøøøx”, hvilket viste sig at være rigtig-rigtig fornuftigt, for på strækningen var der kun ét sted, en foodtruck af en slags, hvor man kunne købe noget og én vandpost hvor man kunne fylde sine vandflasker.

I Spanien er vandet mange steder tilsat klor og nogle steder rigtig meget klor. De vandflasker som jeg har med, er en smule tunge i det, men de har indbygget Lifestraw og kulfilter, så 99,9% af alle bakterier fjernes og at den dårlige smag fra fx klor også fjernes – pænt genialt 🙂

Dagens mål var klosteret i Roncesvalles og turen skulle ikke være lige så slem som i går, stigningen skulle være den samme, men langt mere flad ……… god dag min f*d* r*v!

Det kan da godt være at det var en fladere stigning, men det river sq alle kræfterne ud af kroppen anyways. De sidste 3 km er en ren nedstigning efter at have krydset Pyrenæerne og tro mig, det er ikke en federe oplevelse 🙂

Det forlød senere på dagen, at to personer var kommet alvorligt til skade ved nedstigningen ……..

Endnu en ekstrem hård dag, 18km på 9 timer og et kalorieforbrug på 3.244 Kcal.

Dag: 2
20/4-26

daneontour.dk, et alterego for en ganske almindelig dansker med et ganske almindeligt job, som en gang imellem foretager ganske ualmindelige ting 🙂

FotoExplorer og Foredragsholder – inspirerende fotoforedrag, der giver stof til eftertanke, se daneontour.dk for liste.

Se mere på følgende platforme:

Da jeg ankom helt uds(k/l)idt til Roncesvalles mødte jeg Ulrikka igen og en masse fra “Auberge Borda”, så efter at have fået tildelt min seng var det klart, at vi alle skulle ud og spise sammen. Priserne på denne slags herberg er overkommelig, 12 euro for en overnatning og 14 euro for en pilgrimsmenu, som typisk består af forret (oftest suppe), en hovedret (kylling, gris mv) og en dessert (kage, yoghurt mv)

Efter middagen var det direkte tilbage til sengeområdet, jeg skulle udnytte at rigtig mange var til messe, så jeg kunne komme i bad i fred og ro. Derefter skrive noter og så i seng og sove.

“Through our sufferings we uptain enlightenment”

Dagens hot ‘n not: –

Dagens læring: Det er nemmere at planlægge en Camino end det er at gå den.

Dagens tal: 18km/29km/770

Long walk 2026 handler blot om en lille gåtur, fra Saint Jean Pied de Port i Frankrig til Santiago de Compostella i Spanien – et lille walkabout på ca 790km. Målet er ét indlæg om dagen i 6 uger og du finder dem alle i TourBloggen her: https://daneontour.dk/2026-the-long-walk/