Ja, i går aftes var så tidspunktet for uropførelsen af “En time om Ukraine” – jeg ved ikke helt hvad jeg skal mene om det. Lad mig starte med at konkludere, at der var ikke udtalte mishagsyttringer fra forsamlingen, ej heller kasten med rådne tomater eller ditto æg. Min tvivl handler udelukkende om mit eget feel ………
Grundlægggende er “En time om Ukraine” hovedforedraget kogt ned til ca. en time og jeg kan i hvert fald mærke, at selvom jeg har skåret godt i mængden af billeder (der er vel ca 70 færre), så evner jeg ikke på denne korte tid, at få folk så meget ned i tempo, at de får ro og mulighed til, at synke ned i emnet og få tid til den “indre dialog” og dermed også tid til, at finde de spørgsmål man måtte have.
1. afdeling (Min person, baggrunden for turen, turplanlægningen, rejsen, den første dag i Kiev, kulturen, maden osv) var fantastisk, der var en superdynamik og god respons.
2. – 4. afdeling (Pervomaysk, Chernobyl & Pripyat) tror jeg simpelthen var for teknisk og for konsekvensfyldt målt i forhold til den hastighed budskabet skulle leveres med for, at overholde tidsfristen. Fair nok, at folk er mere stille, det kan jo heller ikke være morskab og balfaldara når vi taler om 700.000 døde, men det er supersvært at måle, om folk (ja beklager, at I bliver omtalt på dén måde) keder sig eller er eftertænksomme.
Måske bør jeg i denne situation slet ikke tænke så meget på tilhørerens oplevelse, men måske bare fokusere på min egen oplevelse og på en eller anden måde finde ind til, hvordan jeg skal administrere “korttidsforedrag”, så jeg også selv oplever at jeg er med og samtidig levere den hele historie ………. og måske er det netop begrebet “den hele historie” som skal bearbejdes for grundlæggende er det da soleklart, at jeg ikke kan levere det samme produkt på 50% tid.
Måske er det bare den manglende erfaring som skriver disse ord – jeg har dd holdt 7 foredrag og de har alle været forskellige i fokus og indhold, måske er dette også en del af forklaringen på, at jeg ikke falder til ro i materialet?!
Og så igen, måske ikke ………….. jeg tænker videre 🙂