Planlægning er godt og i nogle situationer en nødvendighed, Tokyo er en af disse situationer. Det er frustrerende, at megen tid går med transport og med at lede!
Guderne skal vide, at jeg har researchet inden denne tur, jeg har brugt dage og uger på, at lægge planen bedst muligt for, at få mest ud af den tid jeg er væk fra familien. Derfor er det også superfrustrende at føle, at man ikke får det planlagte ud af det. Var det da dårlig planlægning? Nej! Kunne jeg havde gjort mere? Det kan man altid, men det var nok ikke blevet meget anderledes 🙂
Problemet er, at Tokyo er ikke bare stor, den er RIGTIG STOR!! Op imod 80km ud dækker byen, det vil i store træk sige fra Københavns Rådhusplads og til Holbæk. Man tænker derfor ikke over, når man planlægger noget i én bydel og noget i en anden, at vi her (i overført betydning) har med noget at gøre, hvor det ene ligger i Albertslund og det andet i Hvidovre – SÅ STORT er det 🙂
Nu tænker du med garanti noget i stil med “Ahhhh, så er det nok heller ikke værre!!” – men jo, det er det faktisk, kig lige her:
SÅ stor er Tokyo og dette er kun i én retning 🙂
Derfor er det så supervigtigt ikke alene at vide, hvad man gerne vil se, men også i hvilken bydel det ligger, i hvilken del af bydelen og hvordan man kommer derhen. Det er såmænd ikke supersvært, man skal bare være klar over, at man skal gøre det forlods og det var jeg ikke. Områderne hedder alle noget med -ku til sidst, så når jeg er i området Shibuya som jeg er lige nu, så er jeg så heldig, at det hedder Shibuya-ku. Det betyder også, når jeg læser et andet byområdenavn og der i adressen står, at det ligger i Shibuyaku, ja så ved jeg nogenlunde hvor i Tokyo det er, men så heller ikke mere ned dette, for hver bydel er igen inddelt i underområder, Chom’erne, og for at det ikke skal være løgn, så har hver bygning en nummer i forhold til den rækkefølge de blev bygget i, dette betyder, at nummer 2 og nummer 69 sagtens kan ligge ved siden af hinanden. Igen, det er slet ikke noget problem, man skal bare vide det på forhånd og det gjorde jeg ikke i høj nok grad.
Derfor er der gået rigtig meget tid med, at transportere sig selv og lede – det med at lede har nu også haft nogle gode ting med sig! Jeg er blevet langt bedre til, at gå hen til fremmede og bede om hjælp, jeg er blevet supersej til Sumimasen og alt det her, jeg Ohaiyo’er så det halve kunne være nok og det er da fedt 🙂
Jeg skal nok ende op med at føle, at jeg har haft en rigtig fed tur, nogle dage tager skuffelsen bare over …….. også fordi trætheden rammer en. Der bliver dagligt gået 15-18km, både op og ned, og det er klart, at det trækker sine veksler 🙂
Dagen i dag bød bl.a. på besøg ved Golden Gai, et område med små værtshuse, hvor der måske kan sidde 4-6 personer af gangen. Der er garanteret liv og leben om aftenen, så det må vi satse på at se i løbet af de kommende dage. Det huer mig dog ikke helt, at turister skal betale nogle steder for at komme ind og det skal lokale ikke – det er sq ikke ok, det findes der grimme navne for, men sådan er det.
Dagen i dag bød også på et besøg i Tokyo lokalstyres tårn, billedet i starten af dette indlæg er taget deroppe fra, 45 etager oppe, supersejt sted og tilmed gratis,
Der er mange gratis oplevelser at finde i Tokyo, bare det at køre med tog eller gå på gaden kan være en oplevelse i sig selv. I dag blev fx dette åbenbaret for mig:
En baseballøvebane – det måtte jeg prøve! Ind og ohayio’e og så i gang – 300JPY for 22 bolde, så det blev prøvet et par gange, super super sjovt!!
En gratis oplevelse kan man også få i Shibuya Crossing, som på få øjeblikke går fra at se sådan ud:
Til at se sådan ud, når der bliver grøn mand:
Jeg er i skrivende stund indlogeret på Kapselhotel, hvilket er en morsom oplevelse i sig selv – 207 kroner for er overnatning, hvis du altså kan leve med disse forhold:
Så her hviler jeg pusselankerne i nat – megaweird, men også ret sjovt 🙂
Sidste punkt herfra inden udmattelsen overmander mig det er, at give dig et indspark til snakken i frokostpausen på mandag, nemlig: BlackBurger
Blackburger er det nye sort, he he, og hedder mere officielt “Kuro Diamond” og kan købes hos Burger King – jeg har ikke helt gennemskuet ide’en med konceptet, men den ser ud og følger og måske kan I ved frokostbordet finde ud af, hvad den store mening er 🙂
God appetit og sov godt 🙂
