Sam er nede til tælling, vi ved ikke om det er udmattelse eller måske Denguefeber. Gode dage siden kapselhotellet, de små bydele og stræder er nu de bedste!
Sidst I hørte fra mig var jeg på Kapselhotel og spiste sorte burgere, ja det hedder de, ikke noget med politisk korrekthed når det gælder burgere, det ville vel grundlæggende også lyde for morsomt, hvis folk var tvunget til, at bede om en “Minoritetsburger” (for de er jo faktisk en minoritet i det samlede burgerbillede) eller “Burger af andet indholdsmæssige oprindelse”, men nej, det hedder sorte burgere og sådan kan vi alle lide det. Beslutning – jeg har spurgt _alle_ de andre 🙂
Jeg sidder i skrivende stund på mit hotelværelse med lyttebøffer på og hører Shaka Loveless, LOC, Medina mv mv og prøver på, at få samlet op på de sidste dage. Jeg sidder også (for nu at tage det først) og er lidt småbekymret for Sam, min Schweiziske rejsemakker. Sam var nødt til, at kaste håndklædet i ringen i eftermiddags, han havde feber og hovedpine og havde det rigtig øv. Bekymringen bliver ikke mindre af, at man i Tokyo har lukket mange parker som følge af udbrud af Denguefeber og Sam har haft nogle uheldige stævnemøder med “Myggerdyr”, så jeg er en lille smule i mental alarmberedskab, da vi jo skal ud og hjem i ét stykke. Jeg håber og satser på, at det reelt bare er udmattelse, vi har gået i gennemsnit 15 km pr dag og transporteret os selv meget meget længere siden ankomsten for 6 dage siden og nogle dage har vi ikke sovet ret meget. De sidste 2 døgn har vi gået 42 km og sovet i alt 8,5 time – så det kan også meget vel være, at det “bare” er kroppen der har meldt lidt fra. Sam ramte sengen omkring kl 16 og her kl 21 var jeg lige i kontakt med ham og han hævder, at han har fået det lidt bedre. Vi må se i morgen tidlig – jeg satser og håber på det bedste.
Jeg kan også selv mærke det, det er sq ikke badeferie med kolde Mai Tais, der bliver knoklet igennem med, at afsøge de muligheder der er herude, så der kan komme et interessant foredrag ud af det på den anden side. Kroppen og særligt ben og fødder gør ondt og det er tungt, at komme i gang om morgenen. Uagtet, at jeg har fået anskaffet “ordentlige sko til formålet”, så er fødderne både plastret og tapet op for, at det hele kan fungerer bedst muligt.
Sagde du dårlig form? Det kan du da bide dig selv i låret på at det er, men det ændrer jo bare ikke ved resultatet 🙂
Meeeen, jeg kommer igennem og har da også superfede tider imellem at det engang imellem er lidt tungt og gør meganaller, men det er jo en del af gamet og uagtet smerter og dårligdom, så blev der da gået 13.3 i dag 🙂
Søndagen stod i sportens tegn og der skulle bl.a. ses motorbådsrace i Fuchu City og jeg skal da lige love for, at de små både fik en ordentlig spand havre! Der blev kæmpet til sidste vanddråbe. Som det er tydeligt af billederne, så er det nogle meget små både, som så tilgengæld har nogle kraftige motorer, faktisk så kraftige, at førerne er nødt til at stå op foroverbøjet for, at lægge vægt på forenden når der bliver lukket op for gassen – og stærkt går det.
Både til og fra motorbådløbet var det muligt, at få kigget lidt på Fuchu City en mindre by, som dette til trods har mange sportsfaciliteter. Byen er også hjem for den tidligere Fuchu Millitary Base, som man da også kom til at kaste et lille blik på, men mere herom en anden god gang. Der blev vel brugt en times tid eller 2 på byen inden turen gik tilbage til Tokyo for at se nogle, hvis man skal blive i bådbilledet, store skuder kæmpe 🙂
Sumobrydning – jeg har aldrig oplevet noget federe!!! Stemningen var i top og salen kogte, som jeg aldrig har oplevet nogen sal koge 🙂
Naturligvis skal man have været der for, at på nogen måde kunne få den oplevelse jeg har haft, men hvis man tager et lille kig på nedenstående link, så har man en rimelig god oplevelse af, hvilken kæde jeg kørte på 🙂
Jeg må erkende, at jeg er rimelig imponeret over den måde disse “store” mennesker kaster rundt med hinanden på – det er sq ikke småting der bliver langet over disken 🙂
Mandag kørte toget til Yokohama for, at opleve deres Chinatown som angiveligt skulle være en af de største i verden – dét tror jeg så ikke helt på! Enten er jeg endt det helt forkerte sted, og det er jeg ikke, eller også er der brugt en helt ny målestok for udregningen. Chinatown bestod stort set kun af restauranter og pling-plang-butikker dvs souvenirs og plastikting 🙁
Meeeeeen, så er det da godt, at byen har så meget andet at byde på fx en fantastisk boardwalk med park og lokale malere samt “Marina Tower” som har en rigtig fin udsigt over området og man kan se helt til Tokyo. Det er klart, at tårnets 106 meter ikke er superimponerende hvis man allerede har været i Tokyos Skytree som på den lave platform tæller 350 meter, men det er en rigtig fin oplevelse alligevel.
Frokosten skulle indtages i LOC’s Harajuku, som på alle måder er et fantastisk område, små veje og hyggelige omgivelser – jo jo, i perioder mange mennesker, men på en superafslappet måde.
Goyza Lou var valgt hjemmefra og skulle vise sig, at være den helt rigtige satsning, 6 stk Goyza (små dumplings stegt) 290 JPY (ca 15 kroner), så der var også råd til lidt suppe og en gang sake – fantastisk måltid og den samlede pris var under 60 kroner, se det kan vi lide 🙂
Nok for i dag, jeg skal også lige nå at sove lidt ellers er det mig der er nede i morgen og det ville være rigtig skidt. I morgen er sidste hele dag i Japan, så den skal ikke bruges på ikke at kunne noget!!!
Har du lyst til, at se små indslag herudefra, kan du enten følge Sumolinket og se hvad der ellers er fra Daneontour alternativt er der også muligheden, at like Daneontour på Facebook og se filmene der 🙂
Vi ses 🙂