Daneontour er et kompleks – det er en almindelig dansker, med en almindelige familie og et ganske almindeligt job, som til tider gør nogle ikke så almindelig ting for senere, at tage rundt i Danmark og fortælle om det.
Når jeg har valgt, at slå mig op som ganske almindelig dansker, så skyldes det at vi “almindelig” dødelige har en tendens til ikke at gøre nogle ting, fordi vi føler at vi ikke har kompetencerne til det – det overlader vi til “de kendte” for de har jo noget særligt i sig ………… meeeen, det har de så bare ikke!!!!!! Du og jeg kan lige så meget som “dem”!!!
Er Daneontour et firma? Et alterego? Et projekt?
Grundlæggende er Daneontour nok mest et projekt, hvor delelementerne er at formidle en historie om nogen, hvis historie trænger til at blive fortalt og som måske ikke selv har stemmen eller muligheden til at gøre dette. Det handler også om, at jeg er nødt til, at se nogle af mine egne dæmoner i øjnene (semisocial fobi, højdeskræk, dét at være alene mv mv) og bruger dette til, at tale om disse tabuer og dét at tale om ens udfordringer i stedet for at gemme disse væk. Disse 2 emner bliver formidlet via billeder, humor og eftertænksomhed.
Jeg har fotograferet stort set siden jeg var 10-12 år gammel, der var været lange pauser i fotograferingen, men den er altid på en eller anden måde dukket op igen. Da man gik hen og fik børn, så blev det næsten en integreret del af hverdagen, alle højtider og mærkedage samt de markeringsværdige milepæle i sådan nogle små størrelsers liv.
Oftere og oftere på turene med de små skulle der også lige tages billeder af “noget andet” og langsomt begyndte “noget andet”, at fylde mere og mere. I dag består ture, i et hvert regi, ofte også af, at tage billeder i en eller anden afskygning – sikkert dræbende ulideligt for mine omgivelser – og mange gange dagligt ser jeg billeder, som jeg aldrig vil få taget ……… det skæve lysindfald fra et ituslået vinduesglas, et ansigt med et bestemt udtryk, en skæv vinkel, en anden måde at se verden på.
Måske er den sidste del netop det jeg ønsker at opnå: “En anden måde, at se verden på!“
Det udstyr jeg anvender til, at tage billederne med, er naturligvis over år blevet mere og mere feinschmecker-agtigt, jeg startede ud med Canon 500D og et Sigma 18-200 – i dag ser maskinparken nogenlunde således ud:
Canon EOS 6D
Canon EOS 7D
Canon 8-15mm 1:4 L USM
Canon 17-40mm 1:4 L USM
Canon 24-105mm 1:4 L USM
Canon 70-200mm 1:4 L USM
Canon Speedlite 420ex
Canon Speedlite 430exII
Canon Speedlite 580ex
GoPro Hero 3+ Black Edition
Man kan bl.a. se mine billeder på 500px.com – kig på “Daneontour @ The Net” på disse sider og her vil du finde links til hvor du kan finde mig og mine billeder 😉
I 2011 fik jeg mulighed for, at rejse ud i verden og opleve noget nyt og samtidig, tage billeder af det jeg så og blogge om det i realtid, det var helt fantastisk og DaneOnTour var en realitet! Dette betyder nu, at jeg rejser rundt i Danmark med mit foredrag.
I mine foredrag går jeg all in med min person og mine holdninger – det betyder, at alle spørgsmål er tilladte og man får svar på det meste – jeg fortæller om mine stærke og svage sider og med dette også åbner op for de, som man sjældent taler om så som frygt, usikkerhed, angst osv. Vælger man at følge mig på Facebook, kan man opleve de faser jeg går igennem, både i dagligdagen og lige op til et foredrag, så man er med hele vejen. En del af mit koncept er også, at være helt åben omkring hvad der foregår inde i mig, både når jeg er glad og når jeg er bekymret – det kan måske virke lidt tudeprinseagtigt, for vi er jo alle opdraget med, at folk kun vil høre om “det gode” – men sådan er det ikke hos mig, hvordan skal vi i fællesskab kunne bryde tabuer, hvis nogen ikke starter med, at tale om disse ………
I forbindelse med mine foredrag har jeg ofte fået den feedback, om jeg dog ikke kunne komme tilbage og fortælle om “noget andet” og dette har ledt til, at det som oprindelig nok blot skulle have været en engangsforestilling, er gået hen og blevet et koncept – jeg drager ud i verden, tager billeder, indsamler data, udfordrer mig selv, liveblogger om det og kommer hjem og holder foredrag og samtidig er på udkig efter nye projekter i den store verden.
2011 bød på Ukraine: Kiev, Pervomaysk, Chernobyl og Pripyat. Dette kan man høre om i fotoforedraget: En strålende tur til Chernobyl.
2012 bød på Rumænien: Udsatte befolkningsgrupper (forældreløse børn, børnehjemsbørn (der ér en forskel), ældre mv), se hvilken forskel de private organisationers hjælpearbejde gør “on location”. På dele af turen var jeg sammen med Rumæniensprojektet af 1992 (rp92.dk) og på andre dele var jeg helt alene. Dette kan man høre om i fotoforedraget: Den Rumænske virkelighed – Når en banankasse gør en forskel.
Turen til Rumænien er samtidig også et forundersøgelse i forhold til en senere Tour, som bliver sammen med de hjemløse i københavn. Årsagen er, at ca 1/3 af de hjemløse i københavn kommer fra Rumænien, fordelt på 50% Rumænere og 50% Rumænske Romaer.
2014 bød på Fukushima, Tokyo og Kyoto: Under 2011-touren var Fukushima på sit højeste. Dengang svor jeg, at ikke 10 vilde heste kunne få mig i nærheden af dette strålingsinferno. Dette uagtet fandt jeg mig selv 3 år senere netop i denne zone – endnu en gang sammen med Sam, som jeg mødte i Ukraine i 2011. Hør om turen, kulturen og alt det andet i fotoforedraget: Fra kultur til katastrofe.
Tilmeld dig gerne som abonnent af disse sider, så vil du løbende kunne høre om, hvad jeg pt arbejder på, både når jeg sidder på “kontoret” i Danmark, men også live fra når jeg er ude i verden.