Når du giver en Japaner drikkepenge, bliver du ikke mødt med et “tak”, men med et “hvorfor ikke mere” i konteksten “hvorfor er du ikke tilfreds med min service”. Dette kan virke helt bagvendt på os, som ser drikke penge som “ros”, men grundlæggende handler det om forlegenhed, noget som vi ofte overser i Danmark.
Se, nu er der jo skabt grobund for et længere indlæg med et ledelsesmæssige islæt over temaet “Er ansigtstab en problematisk faktor i dansk erhvervsliv?”, men det bliver du snydt for, i stedet vil jeg hellere starte et helt andet sted, nemlig med dagen i dag!
Dagen i dag er på alle måder lidt magisk og baggrunden for magien er lidt bagvendt. I går sad vi i familien og talte om den kommende tur ud i det ukendte og nåede frem til, at der nok var omkring 100 dage til afgang. I nat rendte jeg så ind i lidt søvnudfordringer grundet udefrakommende støj og lå og skulle lave et eller andet for at kunne falde langsomt i søvn, så jeg begyndte at regne i datoer (mmmmm, weird, i know) og gæt en gang, i dag er der præcis 100 dage til jeg tager afsted til det farlige land – det faktum gør sjove ting ved pulsen 🙂
Jeg arbejder med den kommende tur alt det det er muligt, hvilket ikke er voldsomt meget for tiden. Jeg har de sidste par uger været ude på adskillige fotojobs, konfirmationer, events etc og der har skulle produceres billeder fra disse. Der har været turadministrative ting der skulle klares, ansøgninger om adgang til “Zonen”, dialoger med den japanske regering mv mv her har Mr. Sam trukket godt fra og jeg har kunne koncentrere mig om områdemæssig research. Jo dybere jeg graver ned i denne historie, jo større bliver det også – denne tur har alle forudsætninger for, at blive højeksplosiv. Fukushima er omgivet af så mange forskellige sandheder og skjulte dagsordener, at man nogle gange kan blive lidt i tvivl om hvem der reelt fortæller sandheden, for alle har noget at vinde på deres historie …… om ikke andet, så bare det ikke at tabe ansigt.
Ganske som man kunne forudsige, så er vi allerede ved, at løbe tør for tid – lidt morsomt, når man ikke en gang er kommet afsted endnu. Jeg har fundet de fantastiske forladte steder i Syd-syd (det betyder laaaaangt mod syd) japan, spændende kulturhistorie i sydpå (det betyder så mange rimelig langt syd på), fantastiske uberørte steder i Tokyo, det farlige farlige mod nord og endnu højere mod nord, nogle fanstastiske forladte kultursteder. Vi kan ikke nå det hele – øv øv – så vi regner med, at lægge en plan som giver max udbytte (og minimum søvn), der skal jo også lige være plads til lidt sumobrydning og besøg i kapselhotel 🙂
Researchen på steder som skal besøges gør også, at der tænkes praktisk – hvad skal man have med af grej og jeg har i den forbindelse måtte træffe en hård og tung beslutning, min gode ven Canon 1D mk III må desværre forlade mig. Det tager fantaaaaaastiske billeder, det er kongekameraet over dem alle, men det er desværre for tungt til, at mine hænder kan holde til det i 10 dage straight. Det kan virke mærkeligt, men det er med tungt sind at jeg skiller mig af med dette, det er på alle måder for mig indbegrebet af det bedste af det bedste – skulle jeg en dag løbe ind i “penge nok”(tm), så ville jeg uden tvivl købe den nye udgave af kameraet (1Dx) og så bruge det og glædes over dette, en gang i mellem – så har du et Dx liggende der trækker støv, så bare kig forbi, jeg skal nok passe på det for dig 😉
Vi kommer ud til Japan i Tyfonsæsonen, så jeg har også brugt lidt tid på, at finde ud af, hvordan vi bedst kan beskytte os selv og vores grej mod pludselig opstået kraftig regn. Jeg har fundet de mest fantastiske jakker, som kan modstå al vand i verden, men hold da fest hvor ved leverandøren godt hvad noget sådan skal koste 🙂 2600 kroner for en hardshelljakke – that aint gonna happen – så lige nu tror jeg, at en stang éngangsponchoer kommer til at være løsningen, sq ikke van(d)vittig elegant, men det klarer vel opgaven.
Min research har også gjort det klart for mig, at jeg bliver nødt til at sætte mig grundigt ind i atomarteori og japanske kultur, det første for at der kan stilles nogle seriøse spørgsmål når vi forhåbentlig mødes med japanske repræsentanter for regering, forskning og Tepco (mmmmmm, jeg nævnte vist, at det var ved at blive stort). Kulturdelen handler om, at jeg grundlæggende naturligvis mener, at man bør optræde “korrekt” når man besøger fremmede kulturer, men anerkender så sandelig også, at dette kan bidrage til, at få svar på nogle spørgsmål og ikke blot blive mødt af the wall of silence 🙂
Hvis man har set “The Cove”, så får man et helt andet indtryk at den japanske kultur og den kan for mig på alle måder godt være en motivator for ikke at træde ved siden af, for hold da fest hvor kan de blive sure og aggresive 🙁
Netop derfor kan det måske også være interessant at bruge noget tid på, hvilke knapper man absolut ikke skal trykke på og måske blot få et lille indblik i det japanske mindset ………….. Og SÅ kom vi endelig til der hvor historien begyndte.
Den kulturelle research har bl.a. oplyst mig om, at man i Japan ikke bruger drikkepenge – og det lyder jo med min danske kultur helt vanvittigt – men når man giver drikke penge i Japan, så bliver det oftest mødt med et “Hvorfor ikke mere end det??????” og derfor antagelsen “Var du ikke tilfreds min min service??????” og det fortæller i den grad noget om, at kulturindsigt kan være alt afgørende for den kommende tur – well, naturligvis er de da givetvis eftergivende ift en sølle Gaijin, men jeg er sikker på, at det i høj grad vil åbne flere døre, at vide hvad man gør og bruge lidt tid på skikke og kutymer fremfor bare, at sparke dørene ind med mine fantastiske sikkerhedsko (som jeg denne gang nok skal huske at tage af i security – nye læsere kig her: http://mures2012.wordpress.com/2012/10/14/touren-er-igang/ )
Måske kunne vi i danmark have glæde af i vores dagligdag at tænke over eksemplet med de japanske drikkepenge. Måske gør vi nogle gange ting som gør, at andre taber ansigt eller bliver bragt i forlegenhed og måske kan vi få det endnu nemmere/bedre med hinanden, hvis vi liiiiige har den tanke med når vi kommunikere med hinanden.
PS:
I min søgning efter relevante billeder til dette indlæg faldt jeg lige over det følgende:
http://www.joe-ks.com/archives_sep2005/Manmade_Japan_Beach.htm
Den side må I simpelthen besøge – den er et rigtig godt eksempel på, hvad jeg kulturmæssigt er oppe imod 😉