Dag 14: 2/5-26

Posted on

Natten igennem har jeg ligget i det der mellemleje, hvor man sover men samtidig registrere konkrete tanker og/eller er i dialog med sig selv ………

Min mor har fødselsdag i dag og ville være blevet 82 år – der er ingen symbolik i dette, det er blot en konstatering 🙂

Natten igennem har jeg ligget i det der mellemleje, hvor man sover men samtidig registrere konkrete tanker og/eller er i dialog med sig selv ……… og hvis det kun er mig der oplever dette, så må vi finde et navn til min anden personlighed, for de var i tæt dialog i nat.

Jeg er i Santo domingo de la calzada og har nas i knæet

Ca 529km fra Santiago de Compostella, svarende i følge google maps til 122 timers non stop gang og 5.321 højdemeter op og 5.704 højdemeter ned, med nas i knæet kommer det bare ikke til at ske …… det kommer nok heller ikke til at ske uden nas i knæet 🙂

08:30  – Min camino slutter i dag!

Jeg kan ikke se mig selv sidde i denne by et ukendt antal dage indtil knæet atter er tilbage i gå-modus. Jeg “tør” ikke gå videre på det som det er, jeg er bange for om jeg påføre dette permanent skade.

Udfordringen er så blot, hvordan i alverden kommer man hjem herfra og hvor lang tid kommer dette til at tage?

Min rygsæk er pakket i flight-mode, jeg har penge på lommen og mit pas indenfor rækkevidde, så helt galt kan det ikke gå. Nærmeste lufthavn er Bilbao, 125km væk.

Turen hjem ser ud til at være noget i stil med:

Bus: Santo Domingo de la calzada -> Haro

Bus: Haro -> Bilbao Lufthavn

Fly: Bilbao -> Amsterdam -> København

Jeg skal skåne jer for panikken omkring, hvor busser holder og hvad tid de går samt om de er kørt – jeg skal også nok skåne jer for mit “donde esta autobus de Bilbao aeroporto?”

Men kaffen i lufthavnen var til at få øje på 🙂

Det er trist at caminoen er slut – jeg er mange erfaringer rigere – men jeg kan mærke dybt i min sjæl, at det er den rigtige beslutning.

22:30 – touchdown Copenhagen.

“Jeg holder af hverdagen!”

PS

Topbilledet er ikke taget af mig og jeg ved ikke hvem fotografen er, så credit til dig oh ukendte.

Dag: 14
2/5-26

daneontour.dk, et alterego for en ganske almindelig dansker med et ganske almindeligt job, som en gang imellem foretager ganske ualmindelige ting 🙂

FotoExplorer og Foredragsholder – inspirerende fotoforedrag, der giver stof til eftertanke, se daneontour.dk for liste.

Se mere på følgende platforme:

Dagens hot ‘n not: Touren er slut en måned før tid 🙁

Dagens læring: Den rigtige beslutning er altid den rigtige beslutning uanset om den gør nas eller ej.

Dagens tal: 0km/226km/572km

Long walk 2026 handler blot om en lille gåtur, fra Saint Jean Pied de Port i Frankrig til Santiago de Compostella i Spanien – et lille walkabout på ca 790km. Målet er ét indlæg om dagen i 6 uger og du finder dem alle i TourBloggen her: https://daneontour.dk/2026-the-long-walk/