Dag 11: 29/4-29

Posted on

Dagen starter med regn regn regn, ikke så voldsomt i sig selv, men nok af det. Dette betyder naturligvis, at når man så forlader de asfalterede veje, så er det en stor gang glidebane af mudder, og når det så samtidig går op og ned, så er det rigtig sjov.

Man møder jævnligt markeringer der siger fx “nu har du gået 100km” eller “nu er der kun 614km tilbage” – udfordringen er bare, at de passer ikke 🙂 Mit ur registrerer dagligt min rute og mine kilometer og ja, gps i de fleste enheder har en tolerance på +/- 5-10%, dette uagtet, så holder matematikken forsat ikke, så der er kun én vej frem, gå din egen camino og blæs på resten 🙂

Jeg er allerede 114km fra Pamplona og 180km fra Saint Jean Pied de Port (Apple Kort, transportmetode: Gå) – jeg husker forsat de først 2 dage med gru, for dælan det var hårdt, det virker som om det er så længe siden – Pamplona derimod, det virker som om det var i går at jeg gik ud af byen i stilhed og mørke …….. man mister tidsfornemmelsen og i særdeleshed, hvilken dag eller dato det er og hvad er det nu også lige man skal bruge det til – gåturen bliver hverken kortere eller nemmere at at vide hvad dato det er 🙂

På vejen til Navarrete gik jeg igennem Logrono som er en større by, jeg fandt en cafe for at få kaffe, cola og mad – det var første længere stop siden min start i Viana og der var meget mudder der skulle forceres. Derfor ankom jeg også, meget naturligt, med mindre rene sorte bukser – jeg fik hevet poncho, rygsæk, fleecetrøje osv af og fik bestilt det ønskede – det var heeeeeeeelt tydeligt på cafe-mutter, at jeg var ikke fin nok til hendes sted – jeg skulle ikke komme med mit beskidte snavs på hendes rene snavs (citat fra Basserne) ……….. well well, hende om det. Jeg fik fortæret det jeg skulle – jeg napsede faktisk hele TO kopper kaffe, man er vel verdensmand 🙂

Dag: 11
29/4-26

daneontour.dk, et alterego for en ganske almindelig dansker med et ganske almindeligt job, som en gang imellem foretager ganske ualmindelige ting 🙂

FotoExplorer og Foredragsholder – inspirerende fotoforedrag, der giver stof til eftertanke, se daneontour.dk for liste.

Se mere på følgende platforme:

På dette tidspunkt har jeg gået ca 3 timer og det kan mærkes da jeg rejser mig, al energi er ude af kroppen, men ingen grund til stress der er kun 12-14km til mål 🙂  Det har været slidsomt, særlig starten med regn og mudder kostede rigtig mange kræfter og det mærker jeg nu …….

På vej gennem Logrono mødte jeg iøvrigt Lilly som jeg delte værelse med i Saint Jean Pied de Port, jeg vidste godt at hun var i byen og at hun var syg, vi havde været i dialog om måske lige at mødes til en kop kaffe når jeg gik i gennem byen. Jeg kommer gående ned af en gade, jeg kommer til et vejkryds og hvem kommer ud af et albergue på den anden side af gaden: Lilly

Vi snakker lidt på gadehjørnet smågrinende over den magiske tilfældighed. Lilly er stadig syg og er kommet til den konklusion, at hun dropper Camino France fordi hun går for meget alene og skal hun det, så kan hun lige så godt gå den portugisiske og så i det mindste nyde havet. Så måske er det sidste gang jeg har set Lilly eller også mødes vi måske i Santiago de Compostella, man ved aldrig ……….

Man skulle tro at man har super meget tid på sådan en vandring – man skal jo bare spise og gå, spise og gå, spise og sove ……… men nej – i dag har dagen fx et ud som følger:

15:30: Landet på albergue, blevet registreret og fået betalt.

15:47: Fået redt seng og napser en tiltrængt lur

17:00: Vækuret ringer.

17:15: Ned i byen og finde sodavand.

17:45: Tilbage og burde vaske tøj, men middagen er kl 18:30, så det bliver i morgen. Får i stedet skrevet lidt fra dagen.

18:30: Middag (det bliver her på albergue, orker ikke at gå ud og finde noget)

19:00: I bad + personal care + pakke rygsæk til i morgen + skrive og poste.

21:00: Godnat

En sjov lille detalje iøvrigt ……. “nede i byen” sidder jeg og suger lidt sol på det lokale torv, vi taler om en bystørrelse så lille, at slår man en fis i den ene ende af byen, så brokker de sig over lugten i den anden ende af byen. Gæt hvad der står på deres lille torv foran kirken?

En kæææææmpe storskærm som fortæller indbyggerne hvilken dato det er, hvilken ugedag og klokkeslet – der kommer også en fin reklame for den lokale restaurant og en oversigt over månedens arrangementer ………. jeg tænker, at lokalavisen kunne have gjort det, men nej, IT skal der til 🙂

Dagens hot ‘n not: Caminoens magi, når man pludselig mødes på et gadehjørne.

Dagens læring: Gå din egen Camino, ikke andres 🙂

Dagens tal: 23,6km/187,7km/611,3km

Long walk 2026 handler blot om en lille gåtur, fra Saint Jean Pied de Port i Frankrig til Santiago de Compostella i Spanien – et lille walkabout på ca 790km. Målet er ét indlæg om dagen i 6 uger og du finder dem alle i TourBloggen her: https://daneontour.dk/2026-the-long-walk/