Dag 10: 28/4-26

Posted on

På en Camino møder man mange mennesker, mange af disse er korttidsbekendtskaber andre varer længere tid i og med, at man mødes asynkront på strækningen og derfor hænger ud sammen når man mødes. Nogle går man sammen med i kortere eller længere strækninger, alt efter om man har lyst til at snakke, om der er gensidig sympati mv mv

…… og så er der naturligvis også det modsatte, dem man bare kan mærke på forhånd, at disse helt skal være på den anden side af jordkloden og så er det stadig alt for tæt på ……

Ham mødte jeg for et par dage siden og så igen i dag – distanceblændere, mr varmluft, hr hoved i egen tarm – det var skrækkeligt! Jeg er sikker på at han kunne mærke at jeg ikke gad ham og det spottede han ganske fantastisk 🙂

Manden går i neongult tøj – alle andre går i diskrete farver – han taler om sig selv og kun om sig selv, han er selvsmagende. Han taler om alle de Caminoer han har gået og hvordan han lever af 3 proteinshakes om dagen …… den om morgenen har også lidt nescafe i, men ellers rører han ikke kaffe. På alle måder Mr Right – hver eneste gang jeg møder ham er han sammen med nogle nye mennesker og så sætter han pladen på om hans mange Caminoer og da han gik Inka Caminoen ……… der er bare et par småting der er liiiiiidt underholdende ift hans store erfaringer og høje ganghastighed:

a) Hvorfor bruger han donkey-service og bare går med en mucho lille rygsæk, når han nu er så stærk og dygtig?

b) Når har nu er så erfaren og hurtigt gående, hvordan kan det så være, at jeg møder ham ret ofte 2 dage i træk – jeg har små korte ben og går pænt langsomt.

Distanceblænder!!!

Dag: 10
28/4-26

daneontour.dk, et alterego for en ganske almindelig dansker med et ganske almindeligt job, som en gang imellem foretager ganske ualmindelige ting 🙂

FotoExplorer og Foredragsholder – inspirerende fotoforedrag, der giver stof til eftertanke, se daneontour.dk for liste.

Se mere på følgende platforme:

Well, man vælger selv hvem man vil bruge tid på og guess what, jeg kommer ikke til at bruge (mere) tid på ham!

Anderledes interessant er det, da jeg denne aften kommer til at dele sovesal med Mr Rex – ja det hedder han sg – vi joker lidt over temaet “Dr Frank” á la “Dr Rex indtager Australien”, “Dr Rex til Oktoberfest” og hvad man nu ellers kunne finde på af bog/serie-titler. Som alle andre amerikanere spørger han meget forsigtigt ind til holdningen til King Carrot og vi har en god snak om dette. Han udtrykker bl.a. bekymring over, om USA (når det nuværende er overstået) har forpasset alle muligheder for en god relation til EU. Vi taler også om mange andre ting fx AI’s påvirkning af samfundet.

Mr Rex er kommet til at gå for hårdt til den, så han har begyndende skinnebensbetændelse i begge skinneben. Vi taler om, hvordan kompressionsstrømper nok er vejen han lige nu skal satse ud over ro – ét problem dog, hvordan skal han komme ned i byen og købe kompressionsstrømper, når han dårlig nok kan gå. Nemt, han får mine.

Han bliver helt dårlig – om jeg virkelig mener det? Ja da, naturligvis, jeg har ikke fået dem brugt og får jeg behovet, så løser jeg det. Han ved virkelig ikke hvad han skal sige. Hvis vi alle giver lidt til dem som har behov, så bliver verden et bedre sted og den dag vi har behov, så er der sikkert også nogen som hjælper os ………

Jeg har i dag også fået købt nye vandrestave, dem jeg blev efterladt med var noget høvl! Nye stave i aluminium som kan foldes sammen – genialt – min tidligere var dog i carbon og derfor endnu lettere, meeeeeen disse er ok.

Eneste minus er, at jeg ikke kan få lov til at køre de nu efterladte stave dybt op i måsen på den person som scorede mine stave – det havde været en fornøjelse at se 120cm forsvinde som dug for solen og et skærende beklagende ansigt …….. men nej, det må jeg undvære, hvor er det synd for mig 🙂

Dagens hot ‘n not: Det var dejligt at kunne hjælpe en anden og det var tydeligt, at det kom helt bag på vedkommende.

Dagens læring: Man vælger selv hvem man vil bruge energi på!

Dagens tal: 19,2km/164,1km/634,9km

Long walk 2026 handler blot om en lille gåtur, fra Saint Jean Pied de Port i Frankrig til Santiago de Compostella i Spanien – et lille walkabout på ca 790km. Målet er ét indlæg om dagen i 6 uger og du finder dem alle i TourBloggen her: https://daneontour.dk/2026-the-long-walk/