Dag 8 – Afsked med Sam og Italien – og den lange rejse mod Nord

En hyggelig gå-tur gennem byen hjem og et relativt tidligt godnat.

Vi kunne sove længe i dag, der var intet programmet andet end sikring af, at jeg ikke kom for sent til flyet OG at jeg ikke kom hjem helt udbombet – det er jeg sikker på, at både hustru og chef vil sætte pris på (i dette tilfælde er det ikke den samme person 😉

Vi sov helt til kl 8 og mødtes til morgenmad kl 9 – her blev vi så udsat for en tjener, som virkelig ikke gad sit arbejde. Han signalerede så tydeligt, at det var da tæskeirriterende at nu kom vi og så skulle han lave noget. Jeg tænker, at når man arbejder på et firestjernet hotel, så kan man vel forudse, at man skal lave lidt en gang i mellem ……….. også i italien 🙂

Vi dalrede lidt rundt og så byen – og nej, det var ikke Milano som jeg skrev i går, det var Monza, en forstad til Milano. Så meget for min geografiske kunnen.

Under vores gåtur blev det tydeligt, at der naturligvis skal arbejdes lidt mere for relationen og kommunikationen, når der ikke foreligger en opgave/et mål som man i fællesskab skal nå eller løse. Ikke at det er problematisk eller ubehageligt på nogen måde, bare anderledes, Sam er supersøde og imødekommende, så det er aldrig en udfordring at være sammen med ham! Også selv det er 7 år siden vi sås sidst og stort set ikke har kommunikeret i mellemtiden ………..

Efter gåturen blev der udmeldt hviletid indtil vi skulle køre mod Milano for, at sætte Sams kufferter af på hans sidste hotel inden bilen og jeg blev afleveret i Malpensa.

Hviletiden blev brugt på, ja sjovt nok, hvile, men også på at jeg kunne få uploadet mine covidpapirer til Lufthansa, hvilket naturligvis ikke kunne lade sig gøre. En eller anden irriterende teknisk fejl (naturligvis i deres ende). Normalt ville jeg nok være panikket lidt, men nej, jeg har mit coronapas med udprintet, så om ikke andet så kunne jeg da vise det frem!

Sam og jeg tog af sted mod Milano og på køreturen gik det op for mig, at den italienske arkitektur faktisk ikke er særlig interessant – i mange tilfælde er den grænsende til kedelig. Det er egentlig ret morsomt, at der bliver gjort så lidt ud af den udvendige side af bygningerne, så italienerne samtidig går så meget op i una bella figura, at gøre en god figur. Jeg på se om jeg kan finde årsagen til dette, når jeg får lidt tid ………….

Vel ankommet i Malpensa Lufthavn fik vi tømt bilen og damen der modtog bilen fik et sjovt udtryk i ansigtet da hun slog lejekontrakten op og spurgte bare for at være sikker “I har kørt fra Palermo og hertil på en uge??” Yeps, svarede Sam og grinte – hun var tydeligvis imponeret.

Sam og jeg sagde Arrividechi og tak for denne gang og så begav jeg mig i retning af check-in. Ganske som forventet var der ingen udfordringer med mine manglende uploads, damen på den anden side af skranken strakte sig så langt som at sige, at i mange tilfælde var det en kæmpe fordel af have dokumenterne med på papir – og det kunne jeg jo kun give hende ret i – brug it når det giver mening og ellers brug dét som giver mening 🙂

Som nævnt sidder jeg i Frankfurt og venter på næste fly mod København – jeg er landet for ikke så længe siden og har været vidne til Klapvognsgate, den panik og det kaos der opstår, når en klapvogn der er checket ind i kabinen ikke kan lokaliseres. Naturligvis synd for moderen, men holder fest et menageri der bliver igangsat og alle andre sidder bare i transportbusserne og venter – well well, jeg har jo ikke specielt travlt og jeg tror da også, at de fandt hendes klapvogn *tommel op*

Jeg kan iøvrigt nævne, at maden som udgangspunkt i Frankfurt Lufthavn ikke rigtig kommer i nærheden af det jeg nu har vænnet mig til i Italien – just saying ……….

Dagens distance: 62km