En rejse er næsten slut og en fantastisk spændende uge bringes til ende – men læs alligevel med om besøg i det italienske Las Vegas, den kinesiske biograf og den mærkelige historie om Italiensk Salat, som måske slet ikke er så italiensk endda 🙂
Det var vildt i går med NATO-Basen og særligt køreturen derop – alt i alt en fantastisk dag der sluttede af med, at jeg smagte Hare med grillet polenta, se dét var spændende 🙂
I dag var ikke mindre vild, vi har kørt fra et stykke syd for Verona og til Milano, en samlet distance inkl detours på 279km. Men lad os starte med begyndelsen, morgenmaden 🙂
Som jeg har nævnt tidligere, så kan Italienerne ikke prale af deres morgenmad set fra en Skandinavs perspektiv, den er godt nok anderledes – se selv og bemærk iøvrigt al den plastik ting er pakket ind i:
Dag: 7
26/11-21
daneontour.dk, et alterego for en ganske almindelig dansker med et ganske almindeligt job, som en gang imellem foretager ganske ualmindelige ting 🙂
FotoExplorer og Foredragsholder – inspirerende fotoforedrag, der giver stof til eftertanke, se daneontour.dk for liste.
Se mere på følgende platforme:
Vi har den sidste uge kørt i en T-Roc, hvor jeg for første gang i mit liv var glad for, at bilen ikke var udstyret med reservehjul, så havde vi haft et seriøst problem, for der skulle min kuffert være for, at vi kunne få plads til alt 🙂
Den har kørt rigtig fornuftigt uagtet, at man da bliver lidt smadret i ryggen af at køre så langt og længe som vi har gjort. Vi har set meget den sidste uge, men det er omvendt vigtigt at være opmærksom på, at her poster jeg jo kun highlights, der er en masse so-so imellem, som for alle er dræbende kedeligt fx de lange stræk på motorvejene, hovedvejene der bare bliver ved osv osv.
Bevares, det er da en del af rejsen og det er også rigtig fedt at se, hvordan italienerne bor, det bliver bare som alt andet en smule kedeligt i længden 🙂
Selv de smukke smukke fjerne bliver “dagligdag”, hvor man glemmer at tage billeder af dem – og det burde man gøre hele tiden, særligt når man lever i flade flade Danmark.
Og nu til det som nu nok reelt kom efter :-p
I dag skulle vi også i højden, dog ikke så voldsomt som sidst,, vi skulle blot op i 6-700 meter og besøge en forladt udgave af et Italiensk Las Vegas – på vejen igennem skovene blev vi pludselig mødt af den efterhånden velkendte ko-parade der skulle hjem i fold. Det er heeeeeelt crazy som de larmer når de kommer gående forbi med deres klokker i forskellige størrelser.
Men fantastisk så det ud da de rammen med hyrde tonede frem af tågen, en tåge der iøvrigt forsvandt da vi kom frem til “Las Vegas”.
Partybyen kom aldrig helt i drift, en enkelt bar nåede at komme i gang og hotellet nåede vist også at have nogle gæster inden regeringen satte en stopper for projektet.
Man kan besøge området i bil hver søndag mellem 10 og 12, når der holdes andagt i kirken.
Ved kirken fandt vi nogle billeder, der bl.a. viste, at der vist også havde været kørt racerløb i byen – om det var en engangsfornøjelse vides dog ikke.
Det var et superspændende område at gå på opdagelse i.
Frokosten blev i dag indtaget i bilen og nej, det var ikke den bedste, men det var det der kunne lade sig gøre 🙂
De smagte nu bedre end de så ud – da de blev købt fandt vi også ud af, at den gang “italiensk salat” som Sam fik serveret til sin forret i går faktisk hedder noget andet i Italisen.
Bare lige for at sætte scenen, vi taler om den italienske salat du måske oplever på din rullepølsemad med karse på toppen – den bruger man også I Italien ……… giver faktisk pænt god mening når man tænker sig om, Italien og Italiens Salat.
Problemet er imidlertid bare, at i Italien hedder Italiensk Salat altså ………. og hold nu lige fast i sædet: “Russisk Salat” 😮
Og så knækker filmen jo fuldstændig, for russisk salat i Danmark er noget med rødbeder og macaroni. Der må sidde nogle majonaise-salat-baroner derude og grine deres små fede måse i laser, man kan jo næste se det for sig: “Ernesto, Ernesto, skal ikke bytte rundt på salatnavnene, så vi rigtig fucker med dem når de kommer til udlandet?????” ……. “Jo jo, Salvatore, giv den gas, lad os drive gæk med dem” ………. og det lykkedes drenge, tak 🙂
Efter en vellykket frokost, salat-gate til trods, skulle vi videre til en forladt biograf, som vi måske kunne være heldige at komme ind i – og det var vi – 14 biografer og et væld af kinesiske madboder var der dér en gang. Finanskrisen tog dog livet af projektet og senere mente nogle, at det skulle gå op i røg – det gav så naturligvis mulighed for nogle mere dramatiske billeder, som så også stillede lidt krav til ens tekniske kunnen for, at blive noget der kunne ses – rummet var nemlig heeeelt mørkt:
Efterfølgende har ejendommen naturligvis været udsat for hærværk, hvor alt er smadret og overmalet med grafitti – det er simpelthen så synd ………..
Det var lidt spooky at gå rundt “alene” i mørket i fx operatørrummet, det mindede lidt om en scene fra en zombiefilm, hvor man i det fjerne kunne høre de slæbende skridt der kom tættere og tættere på ……
Vi er nu landet på et firestjernet hotel i Milano og denne gang ér det firestjernet, det hævdede hotellet igår også at være, men det var vist stjerner der var slukket for længe siden – men her afrundes der på værdig vis.
Jeg glæder mig som en crazy til at komme hjem, ikke fordi det ikke har været fedt at lege med Sam for det har det!!! Men det har dælme også bare været superhårdt!!
Det er en meget mærkelig oplevelse at være “kommet i mål”, jeg blev tidligere i dag lidt rørt over netop det faktum, at vi nu var i mål og havde gennemført.
Jeg er helt klar over, at vi ikke har besteget K2 uden ilt, nøgne, baglæns og på rulleskøjter – men vi kommer fra en corona-tid, vi har transporteret os selv langt, italienerne kører “alternativt”, det kunne have været über akavet at være spærret inde med den samme person i en bil i så mange dage – men alt er gået godt og den plan vi havde lagt hjemmefra er blevet eksekveret efter bogen.
Bevares, der har da været ting som ikke kunne se grundet Covid fx vores mange aftaler med døde mennesker forskellige steder i Italien – superærgerligt, det havde været fedt med lidt kontrast til alt det vi hár oplevet, så “vinder et par, taber et par”, sådan er livet 🙂
Om lidt skal vi ud og spise det sidste måltid i Milano og så må vi se hvad dagen i morgen bringer – jeg ved jeg har en lang flyvning hjem, men et 2 timers stop-over i Frankfurt, men den tid den glæde.
Hjem, hjem, hjem, det bliver SÅ fedt!!!!
“Jeg holder af hverdagen”
D. Turéll
Tour Italy 2021 strækker sig fra Scicilien i Syd til Milano i nord – inkl afstikkere fra hovedruten, omkring 2000km på 7 dage – du finder alle indlæg i TourBloggen her: https://daneontour.dk/2021-road-tour-italy/