Mine 10 vigtigste fotos
Baggrund:
I 2011 var jeg i Ukraine og se det tidligere sovjettiske missilforsvar og senere på samme tur i Chernobyl med den berygtede reaktor 4. Vel hjemkommet stiftede jeg Daneontour og drog ud i Danmark og fortalte om min tur, mine oplevelser og de forandringer de medførte for mig. I 2012 tog jeg til Rumænien og besøgte børnehjemsbørn og fattige familier – og oplevede også her nye sider af mig selv.
Efter turen til Chernobyl og særligt besøget i den evakuerede by Pripyat fandt jeg pludselig mig selv tiltrukket af forladte steder og den historie de fik mig til at tænke. Mine personlige grænseoverskridelser, afmontering af mine fordomme om mig selv, mine selvbegrænsninger, min personlige udvikling – kært barn, mange navne – et sideprodukt af disse ture gjorde, at jeg hjemme i Danmark begyndte at gøre helt nye ting, tage andre slags billeder, indgå i skæve relationer, tage nye chancer, tage initiativ ift fremmede mennesker mv mv mv
Jeg fik pludselig en henvendelse om, om jeg ikke kunne holde et foredrag om mine 10 vigtigste fotos og under udarbejdelsen af dette foredrag gik det op for mig, hvor stor min personlige rejse egentlig havde været ………….. og dette på et tidsspænd på ca 2 år.
Se, dette er præcis hvad foredraget handler om – naturligvis påvirket af spørgsmål fra tilhørerne og hér er alle spørgsmål som vanligt tilladt og ønskede – indholdsmæssigt spænder billederne fra en kommandocentral 36 meter under jorden til et udsigtbillede over København fra 98 meters højde.
…… og lad det være sagt med det samme: Måske går jeg en smuuuule over de 10 billeder 🙂
Indhold:
Hovedtemaerne i foredraget er:
- Min personlige rejse fortalt i ca 10 hovedfotos.
- Historien bag billederne.
- En smule teknik.
Der kan efter aftale lægges fokus og tid dér hvor det måtte passe forsamlingen bedst. Ofte giver dette dog naturligt sig selv, da spørgsmål undervejs er mere end velkomne.
Form:
Dette er et foredrag, hvor jeg som altid går “all in” med min person, min baggrund, mine holdning, mine udfordringer, mine stærke OG svage sider – og dét, at gennemføre foredraget er en udfordring i sig selv.
Målgruppe:
Målgruppen for dette foredrag er for såvidt alle og kan give mening for såvel den fotointeresserede som den rejseinteresserede og kan også fungere som et positivt “spark” for den, der blot mangler lidt wauw-effekt i sit liv eller måske oplever manglende tiltro til, at man kan mere end man er bevidst om.
Tro mig, jeg er beviset!!
Priseksempel: 2.500,- (op til 25 pers.) + evt. transport.
Varighed: Typisk ca. 1,5 time inkl pause – kan tilpasses efter behov.
Udstyrsbehov: Projektor med HDMI-indgang, strøm til bærbar pc, headsæt med mikrofon ved større forsamlinger …….. og et stort glas vand 🙂