When life deals you lemons, you make lemonade! When life deals you hazelnuts, you make Nutella! And when the F’ing restaurant there supposed to serve you dinner is closed, you make Rice Pudding 🙂
Jeg er i dag gået fra Pamplona til Uterga, en lille tur på 17km. Jeg var afsted relativt tidligt og det var faktisk ganske rart at forlade byen i den kølighed. Jeg har fået styr på mit vandretøj: Støvler, dobbelt strømper, uld t-shirt, buff, fleecetrøje og løbebukser – det fungerer helt genialt godt 🙂
Jeg troede faktisk ikke, at der var noget at skrive om i dag, mit udgangspunkt var at dagen skulle byde på, hvilket den også har gjort: Gå, Spise, Gå, Spise, Gå Spise – men så skete der det, at det sidste “spise” blev taget fra mig ……… jæs, 5 bogstaver blev stjålet fra mig!!
Og hvordan hænger det nu sammen?
Jo, jeg kommer til mit Albergue, ikke et af de fede, men det er fint nok hvis man bare skal sove. De har naturligvis en pelegrino menu, som mange af dem har: Suppe, gris/fisk/kylling, Dessert – her husker vi lige, at “dessert” godt kan være “Petit Danone”. Menu og indhold er skåret over samme læst og kan godt blive en liiiiiiiiiiille smule ensformig. Overfor dette Albergue ligger der så tilfældigvis en restaurant, hvor man mellem 14 og 16 servere bla-bla-bla og mellem 16 og 19 servere blu-blu-blu (menuen er ikke essentiel), jeg skal give svar inden 16 om jeg vil have pelegrino menu og siger pænt nej tak, da jeg kan få helt andre ting på restauranten.
Jeg går der over kl 18, så er der jo en hel time til de lukker ……….. F mig! De har lukket!!
Dag: 6
24/4-26
daneontour.dk, et alterego for en ganske almindelig dansker med et ganske almindeligt job, som en gang imellem foretager ganske ualmindelige ting 🙂
FotoExplorer og Foredragsholder – inspirerende fotoforedrag, der giver stof til eftertanke, se daneontour.dk for liste.
Se mere på følgende platforme:
Nå, det er jo så her hvor jeg pludselig husker, at der var nogen som muntrede sig så voldsomt over, at jeg gerne ville have nødmad med, hvis jeg skulle ende i en situation som dennne. Ordene var nogenlunde: Det er jo ikke nødvendigt, der er altid et supermarked i nærheden …….. og så var det vi sagde, at det var der så ikke 🙂
Så i aften står den på risengrød med kanelsukker *yehaaaa*
Ellers har dagen ikke budt på det store, jeg har talt med:
Brat & Suzanne fra USA.
Lisa fra Canada (igen)
Liesl, som egentlig hedder Lilly fra Tyskland (igen)
Emilie fra Århus
Michael fra Schweiz
Det sjoveste var egentlig Emilie, som henvendte sig til mig med ordene: “Hvaaaaaaaa, kunne man forestille sig at du kommer fra Danmark?” Jeg har et større Dannebrog hængende bag på min rygsæk ………
I morgen ville jeg gerne have gået 20km, men jeg skal have det til at passe med hvor jeg kan komme til at bo, så I morgen bliver endnu en 15km-tur og så må vi se derefter.
Vejret, nå ja, det skal vi også lige have med – dagligt 22-26 grader og høj sol ………….. af samme grund er det ret smart at starte tidligt, omkring kl 15-16 er det helt ulideligt at være i solen 🙂
Dagens hot ‘n not: At have kødmad med!
Dagens læring: Hav altid kødmad med!
Dagens tal: 18km/92km/706km
Long walk 2026 handler blot om en lille gåtur, fra Saint Jean Pied de Port i Frankrig til Santiago de Compostella i Spanien – et lille walkabout på ca 790km. Målet er ét indlæg om dagen i 6 uger og du finder dem alle i TourBloggen her: https://daneontour.dk/2026-the-long-walk/