Arrivée

Posted on

Lad det være sagt med det samme! Med dette blogindlægs titel har vi i fællesskab afdækket mit fulde franske ordforråd og dette endda med assistance fra Google Translate 🙂
 
 Jeg er vel ankommet og endda en time for tidligt. Flyet havde medvind og bagageudleveringen var det hurtigste nogensinde vest for alperne (he he) og verdensexploreren var så hurtig til at finde ud af, hvor EasyBus’en holdt, så han nåede med en afgang tidligere end planlagt.
 
 Hov hov, lagde du lige mærke til det? Verdensexploreren!!!! Clark Kent er hoppet ud af sit Armanisuit og har i sandhed taget de lange røde underhylere på ….. eller er de blå?! Never mind, pointen er, at efter 3 afsnit med Jan Gintberg på kanten, småblundende, var usikkerheden neutraliseret og skarpheden fundet frem. Det er pokkers, så barsk den overgangsfase er, det var virkelig ikke rart i Kastrup Lufthavn! Nå, det er nu water under the bridge og de sande udfordringer skal snart igang.
 
 Jeg har været ude og cruise i Chamonix efter ankomsten, jeg skulle have spist på Loco Poco (eller hvad den nu hed), men jeg landede på McD da jeg også skulle bruge noget kildevand og dét havde de. “Lam undskyldning” tænker du nok, men det er den skindbarlige sandhed, jeg VAR på McD 🙂
 
 Chamonix ser superhyggelig ud ved aftenstide, men jeg glæder mig godt nok til, at se den i dagslys og særligt bjergene i dagslys. På turen hertil så jeg nogle bjerge og hold da fest de var høje. Uden nogen i Danmark skal begynde at bekymre sig, så må jeg da sige, at de bjergtoppe var morderlig interessante, det må være SÅ sejt at stå på deroppe og kigge på en alpetop!
 
 Tiden er kommet, jeg må i seng – for at slutte hvor jeg startede, det franske sprog, så giver det anledning til en smule bekymring. Knægten på McD kunne meget meget meget meget lidt engelsk og det er (sq da) McD og her burde komme mange turister, så det burde ligge til højrebenet. Derfor kunne man godt frygte, at der kunne blive lidt sprogudfordringer, men de må tages når de opstår.
 
 Jeg har iøvrigt tændt for tv’et, all french, inklusive den sort/hvide Gøg og Gokke som kører nu ………… et rart gensyn 🙂
 
 Sov godt derude – nyd jeres pinse, vi skrives ved 🙂
 
 
 

Location:Chamonix, France

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *